Job hos Neisa

Dit job hos Neisa og din arbejdsdag skal være behagelig. Vi er en dynamisk virksomhed, og det afspejler sig også i den måde, som vi har indrettet os på. Vi har lyse og velholdte omgivelser med både åbne kontorlandskaber og mindre kontorer. Alle arbejdspladser er indrettet med moderne hæve/sænke møbler, som kan tilpasses den enkelte medarbejder.

Dine kompetencer er vores grundpille. Derfor klæder vi dig godt på med certificeringer og uddannelse. Således får du en varieret og udfordrende arbejdsdag, med mulighed for at servicere og arbejde med de største IT-producenter.

Din trivsel er afgørende for os. Med udgangspunkt i en uformel omgangstone, ønsker vi at gøre dit job og din arbejdsdag både indholdsrig og sjov. I ”Cafeen” er der fri adgang til espressokaffe, frugt m.m. Og så har vi en stærk personaleforening, som gør meget for at styrke vores fællesskab og kultur, - både i og udenfor arbejdspladsen.

Vi lytter til dine professionelle ambitioner, og vi vil bestræbe os på at udvikle dine job kompetencer, så du bliver en succes på jobbet og hos vores kunder og samarbejdspartnere.

Dit helbred og din alderdom kan vi ikke spå om, men vi har sørget for, at alle medarbejdere er dækket af en god pensions- og sundhedsforsikring.

Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Send os en kort beskrivelse af dig selv samt dit CV, så vil vi have dig i tankerne, næste gang et relevant job bliver åbent. Skriv til info@neisa.dk.